B er en yngre kvinde og har været ansat i flere år. Hun fortæller at hun i årevis har lidt af lændesmerter, men efter hun har fået barn er smerterne konstante. Hun får massage så tit hun har tid og råd, men smerter kommer igen få timer efter behandlingen. B. tror ikke der er noget at stille op, og har besluttet sig for at lære at leve med det.

Det behøver hun heldigvis ikke. ”Recepten” er rimelig enkel. Her lærer hun enkle teknikker til hvordan den dybe mavemuskel skal aktiveres for at støtte ryggen, hver gang der er brug for det. På den måde aflastes rygmusklerne gevaldigt. Sammen ser vi på hvordan hun i de enkelte situationer kan komme til at stå mere lige for det hun arbejder med, så hun aldrig arbejder med ryggen vredet. Hun får idéer til, hvordan mikropauserne kan bruges til at få blodet til at cirkulere i lænden, så hun ikke føler sig stiv i led og muskler. Helt de samme ting skal hun være opmærksom på når hun har fri, bærer sit barn, tømmer opvaskemaskinen, gør rent, lægge tøj sammen mv.

Da vi mødes igen efter 1½ måned er smerterne væk. Hun har næsten glemt at lændesmerter for ganske kort tid siden var daglige. Hun har simpelthen indarbejdet en anden og bedre måde at bruge kroppen på.

N omkring de 40. Hjemme klarer N langt det meste husarbejde i familien ”fordi det er hurtigere”, hvilket giver hende nogle meget lange arbejdsdage. N er ikke god til at spise morgenmad eller frokost, venter til hun kommer hjem. Hun har meget at se til og tager sig meget lidt af sig selv. N vil gerne tabe nogle kilo og finder ud af at hvis det skal lykkes skal hun sørge for at spise rigtig mad og dét flere gange om dagen ellers ender aftensmaden med at blive en bombe i maven der har svært ved at blive fordøjet og kiloene bliver siddende. Hun har ondt i lænden, er skæv i ryggen og har ondt ned i den ene side. Er blevet undersøgt af læge og fysioterapeut og har fået øvelser som hun laver om aftenen som lindrer, men problemet er der stadig. Hun går med små skridt og tripper fra den ene opgave til den næste og retter ikke kroppen op ind i mellem. Hun har altid en skuldertaske med og bærer den altid på samme skulder.

N skal vænne sig til at rette sig op hver gang der ikke er grund til at læne sig frem. Hun lærer stræk og krum/svajbevægelser for ryggen, som hun kan lave mens hun er på arbejdet. Det skal give bedre plads mellem hvirvlerne og bedre gennemstrømning i området og vi finder ud af hvor og hvornår hun skal gøre det.

Hun får at vide at så længe hun bærer tasken løst på den ene skulder vil hun hver dag holde fast i et skævt træk ned gennem kroppen til skade for ryggen. Hun skal i stedet lade tasken krydse over brystet eller bruge rygsæk. Hun skal gå med længere skridt og svinge almindeligt med armene når hun kan komme til det for at ryggens rotator-muskler kan blive aktive og området mere levende og bedre gennemstrømmet med blod. Hun får også lært hvordan hun skal bruge mavemuskler og bækkenbund for at støtte ryggen i konkrete arbejdssituationer og når hun rejser sig fra en stol, går på trapper m.m.

– Da vi ses til opfølgning har hun fået mere styr på maden, men det er ikke rigtigt blevet bedre med ryggen. Hun kan godt mærke at tasken giver et skævt træk, når hun gør som hun plejer, men er ikke vild med at bære den henover brystet. Hun tripper af sted med små skridt. Skoene er ok og altså ikke en forhindring for at tage længere skridt. Hun bliver spurgt, om hendes bækkenbund er stabil og stærk, kan klare belastninger, om hun kan holde sig hvis blæren føles fyldt? Det kan hun ikke og alene det at skridte mere ud giver problemer. Det er også en af grundene til at hun ikke drikker så meget i løbet af arbejdsdagen. Vi finder et kontor hvor vi kan være alene og hun får lært bækkenbundsøvelser som hun skal lave hver dag på en stol og når hun står. Og hun får lært hvordan hun skal bruge bækkenbunden aktivt når hun arbejder og at en god træning er at knibe hver gang hun rejser sig fra en stol. Hun havde ikke rigtigt troet på at det kunne være muligt at træne bækkenbunden op og var temmelig lettet over at finde ud af at det kan man og at hun også gjorde det rigtigt. 4 uger senere kunne hun med et stort smil fortælle at det gik meget bedre.